Energieffektivitetsplan for Kirkeministeriet

Der er fokus på at spare på el og vand – bl.a. via armaturer med censor. Installation af jordvarmeanlæg til opvarmning af enkelte bispegårde og kontorlokaler prioriteres. Der er opmærksomhed på energibesparende adfærd, ventilation samt udskiftning af LED, installation af sensorer på badeværelserne og ude på gangen, så lyset tænder og slukker automatisk.

Indsatser forbundet med Folkekirkens Grønne Omstilling vil især foregå på det lokale niveau, herunder indsatsen for at omstille organisationen til en mere klimavenlig, energirigtig og bæredygtig folkekirke vil have stor betydning. I fællesskab har biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet formuleret fem overordnede målsætninger, der tilsammen danner udgangspunktet for de folkekirkelige bidrag til den grønne omstilling:

• Klima- og miljøeffekterne af folkekirkens jorder, inklusive kirkegårde, skal forbedres.
• CO₂-udledningen fra energiforbruget i folkekirkens bygninger skal reduceres.
• Klima- og miljøeffekterne af folkekirkens affald skal forbedres.
• Klima- og miljøeffekterne ved indkøb og transport i folkekirken skal forbedres.

Folkekirkens Grønne Omstilling er forbillede for hele samfundet.

• Evalueringen foregår i forbindelse med den årlige indberetning af energiforbruget i databasen ”Offentligt Energiforbrug” samt i forbindelse med styregruppemøder for Folkekirkens Grønne Omstilling
• Der vil være fokus på energibevidst adfærd på arbejdspladserne, samt energirigtigt indkøb og drift af bygningerne.

Den løbende opfølgning følges ved udviklingen i energiforbruget fra år til år. 

Kirkeministeriets energispareforpligtigelse omfatter Københavns Stift, Helsingør Stift, Lolland-Falsters Stift, Aalborg Stift, Viborg Stift, Aarhus Stift, Ribe Stift samt Haderslev Stift. For så vidt angår departementets lokaler i Frederiksholms Kanal 21, hører realiseringen af energispareforpligtelsen under Transportministeriets ressort.

Ministeriet har organiseret sine indsatser decentralt med koordination efter behov gennem ministeriets energiansvarlige kontaktperson (MEK), der er placeret i departementet. MEK’en er hovedansvarlig og sørger for at indhente input og delleverancer i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af energieffektivitetsplanen med henblik på at indfri energispareforpligtelse frem mod 2030.

Til brug for udarbejdelse af EEP’en har ministeriet indhentet bidrag fra stifterne om deres indsatser vedr. energieffektivisering. Det bemærkes, at indsatserne er tilpasset til stifternes respektive bygninger, situation og behov i tilvejebringelsen af energieffektiviseringer. Fx varierer stifterne betydelig i størrelse, ligesom der er stor forskel mellem bygninger og allerede igangsatte indsatser, installationer mv.

Stifterne har oplyst, at de grønne indsatser varetages af medarbejdere, der løbende refererer til ledelsen. Der arbejdes løbende med optimeringen, og ved renoveringer er der fokus på lav energi, besparelser mv. Der udføres endvidere løbende energibesparende arbejder, herunder gennemgang af tekniske installationer mv.

I januar 2022 igangsattes det fælles folkekirkelige projekt Folkekirkens Grønne Omstilling, der skal understøtte den grønne omstilling i hele folkekirken. Folkekirkens Grønne Omstilling er et landsdækkende projekt, som har været undervejs siden 2020, og hvis formål er at medvirke til en grøn omstilling i folkekirken. Projektet finansieres af fællesfonden gennem en bevilling på 4,15 mio. kr. i hvert af årene 2022-2025, samt en tillægsbevilling i 2021 på 2,075 mio. kr. til opstart af projektet, svarende til i alt ca. 18,7 mio. kr. (Grøn omstilling i folkekirken | Folkekirkens Grønne Omstilling (folkekirkensgroenneomstilling.dk).

Initiativer forbundet med Folkekirkens Grønne Omstilling medtænkes i energieffektiviseringsplanen og i stifternes energispareindsatser. Det vil især være på det lokale niveau, at indsatsen i Folkekirkens Grønne Omstilling med at omstille organisationen til en mere klimavenlig, energirigtig og bæredygtig folkekirke vil have stor betydning.

Der er nedsat en styregruppen bestående af repræsentanter for biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet og op til to læge repræsentanter fra menighedsråds- og/eller provstiniveau. Hertil er ansat en projektgruppe der skal bistå i den praktiske implementering, og resultatopfølgning